Denne internationale kvintet spiller New Orleans-jazz krydret med swing, blues og caribisk-inspireret musik. Forrest er den danske trombonist Finn Burich og amerikaneren Don Vappie, en af de absolut førende banjospillere i New Orleans. Med på scenen er hollandske Harry Kanters på piano og tyskerne Thomas Altmann og Thomas l’Etienne på hhsv. trommer og klarinet/sax. Velkommen til en rigtig New Orleans-aften!